Lørdag, Juli 22, 2017

Havnens historie

Havnens historie

Den spæde start: Historien om Asaa Havn finder sin begyndelse så langt tilbage som i 1877. Asaa var egentlig ikke en havn af betydning i denne tid, faktisk var den slet ikke en havn, men et udskibningssted. Dette udskibningssted brugte den lokale brigader Halling til at fragte sin produktion af træ til Aalborg, og var således medvirkende til, at Asaa fra begyndelsen af 1800­tallet fremstod som en af de største handels­ pladser på Vendsyssels østkyst sammen med Hals. Efter en længere årrække blev udskibningsstedet dog for lille, og det lokale handels­ samfund fik, med økonomisk opbakning fra både private og staten, i 1877-1878 eta­bleret et mindre kajanlæg stik øst ud fra kysten, hvor skibene kunne ligge til. Den fik det noget misvisende navn “Asaa skibsbro” eller i daglig tale blot “Broen”.  

udskibningssted

  Den første tid efter anlæggelsen af “Broen” kan kaldes for Asaas storhedstid. De gode anløbsforhold gjorde nu, at handel og industri udviklede sig med en forrygende fart. Asaa var faktisk på dette tidspunkt den eneste rigtige bydannelse i Dronning­ lund sogn. Ud over diverse handelsvirksomheder fandtes der på dette tidspunkt også teglværk, kalkværk, dampsavværk, jernstøberi og maskinfabrik, for blot at nævne dele af den driftige bys mange aktiviteter. Handlen, som gik gennem Asaa, var yderst omfattende, og adskillige af de både, der lagde til, kom fra Norge, Sverige og England. Men storhedstiden varede dog ikke længe, idet det efter få år viste sig, at projekteringen af broen havde været for meget skrivebordsarbejde og for lidt kendskab til de virkelige forhold. Broen var bygget som en fast mole, og vind og og strøm piskede sandet op om den, så der opstod vældige sandbanker, hvor skibene skulle fortøjre. Den kraftige tilsanding af sejlrenden bevirkede at byens blomstrende udvikling var slut og byens købmænd begyndte at søge andre markeder. Det skulle dog vise sig at Asaa ville komme stærkt igen og påny udvikle sig til en stor handelsplads, denne gang inden for fiskeriet. I 1905 fik havnen gældssanering, stærkt hjulpet på vej af den lokale folketingsmand Vilhelm Lassen, som var blevet valgt til finansminister samme år. Ligeledes blev der allerede året efter bevilget et beløb til en ny fiskerihavn på sydsiden af molen. Fiskeriet som hovederhverv var nu blevet skudt igang, og fra omkring første ver­denskrig var forholdene nu blevet sådan, at fiskeriet var den primære næringsvej. Det var især kystfiskeriet af torsk og ål, der udgjorde de gode betingelser for fiskeri­ et. 1940erne var den bedste tid for fiskeriet i Asaa, hvor det især var de store fore­ komster af makrel, som udgjorde grundlaget. De gode fangstmuligheder betød, at der i løbet af 40erne var 50 fartøjer hjemmehør­ ende i Asaa, men i løbet af de kommende årtier vendte denne udvikling. Moderniseringen af fiskeindustrien betød, at stadig større vesterhavskuttere be­gyndte at trawle efter især makrel og rødspætter, hvilket begrænsede fangstmulig­hederne for fiskerne i Østvendsyssel. Denne tilbagegang betød, at der ved havnens 100 års jubilæum i 1977 kun var 20 fartøjer hjemmehørende i Asaa, en nedgang der er fortsat helt frem til i dag, hvor der ikke længere landes fisk i havnen. Tilbagegangen i antallet af fiskefartøjer betød, at havnens bestyrelse begyndte at tænke i nye baner, og i 1976­1977 blev der anlagt en lystbådehavn med plads til ca. 175 fartøjer. Lystbådehavnen fik plads nord for det gamle havnebassin. I dag er lystbådehavnen således den dominerende aktivitet i området, og takket være en driftig havnebestyrelse, som løbende har sørget for at skaffe de fornødne penge til renovering af havneanlægget, fremstår anlæggene i dag rimeligt vel vedligeholdte over hele havnen.     Asaa området I Asaa­området bor der idag ca. 2200 personer, hvoraf ca. 1300 bor i Asaa by. Asaa er således Brønderslev Kommunes største landsby og eneste adgang til havn og badestrand. Byen er beliggende på det relativt flade terræn ned mod havet. Der findes dog et mindre kuperet terræn nord for byen. Topografien er præget af de flade strandenge, der strækker sig op mod byen. Byen afgrænser sig naturligt mod det åbne land i vest af gårde og parcelhusbyggeri. Mod havet danner strandengene den naturlige afgrænsning af byen. Den gamle del af byen er præget af gamle huse, hvoraf kun få er bevaret i gammel stil. Den indre del af Asaa har enkelte huse med to etager. Ellers er bebyggelsen ældre 11⁄2 etagers huse eller nyere parcelhuse. I Asaa by findes flere dagligvarebutikker, specialbutikker, penge­institutter, kunst­ håndværkervirksomheder, serviceværksteder m.m.